Turneringsleder: Allan Juhl, NBGK
Lille Madsegade 26E, Rønne Tlf. 56 95 17 09
E-mail: allanjuhl@sportsudvalget.dk Mobil 40 11 37 35
Der spilles efter følgende traditionelle retningslinjer:
BSH, BSD, Serie 1, Serie 1 Damer, klub mod klub, 5 singler og en foursome ude, hjemme og på
neutral bane.
Serie 2, Serie 3 og Seniorrækken spiller ude, hjemme og på
neutral bane efter særlige retningslinjer, der betyder at alle tre klubber
mødes hver gang og spiller alle mod alle. 5 singler og en foursome. Der
spilles to gange på hver bane. Nye hcp. begrænsninger for deltagelse på de enkelte
hold:
BSH: er frit
BSD: er frit
Serie 1 Damer: hcp. 15 og opefter
Serie 1: hcp. 7 og opefter
Serie 2: hcp. 10 og opefter
Serie 3: hcp. 15 og opefter
Det handicap man har ved sæsonens start er
afgørende for om man kan spille på henholdsvis serie 1-2-3 og kommer man
under hcp.-grænsen i løbet af sæsonen er det først næste år man er låst
til et højere rangerende hold.
Ny række: Veteranrække med 4 singler og 1
foursome efter samme retningslinjer som seniorerne.
Veteran-Mix, der spiller en Mix
foursome en damesingle og 3 herre singler. Holdene mødes ude, hjemme og på
neutral bane.
Man får 3 kamppoint for sejr i foursome og 2
point for hver sejr i single. Det vindende hold får 2 matchpoint for en
samlet sejr.
Ved uafgjort deles pointene. Vinder er det hold der har flest point når alle
kampe er spillet.
Ved pointlighed er det resultaterne, inkluderet matchresultaterne, i de
indbyrdes kampe der afgør rækkefølgen.
Er der også lighed der, er det resultatet på neutral bane der afgør
rækkefølgen.
Er der stadig ingen afgørelse, er det flest vundne indbyrdes singlematcher,
der afgør rækkefølgen.
Skulle det ske, at et hold udebliver fra en kamp, tabes kampen med cifrene
0–15. Samtidig idømmes holdets klub en næse og kan ikke vinde rækken uanset
opnåede resultater i de øvrige kampe.
Er mindst 6 spillere fra et hold mødt, kan en kamp gennemføres, ellers
betragtes holdet som værende udeblevet. Møder en spiller ikke og der er
startet i forkert hcp.-orden, tabes de matcher hvor der er spillet i forkert
orden, men ellers ingen restriktioner.
Der kan generelt ikke flyttes kampdatoer, men starttidspunkter kan ændres og
dette aftaler klubberne indbyrdes. Bliver en kamp flyttet, skal den helst
være afviklet inden den næste kamp i rækken spilles. Første rundes kampe
skal være afviklet inden 15. juli. Anden rundes kampe skal være afviklet
inden 4. september. Flytninger skal meddeles turneringsledelsen.
Der spilles efter DGU’s turneringsregler, dog er det tilladt for en spiller
at anvende køretøj, såfremt dette er en generel tilladelse der er lægeligt
begrundet. Husk at meddele og aftale eventuelle ændringer af starttider med
klubbernes sekretariater.
Procedure ved afvikling af holdturneringen
Turneringslederen laver en spilleplan, som forhandles og godkendes af de
involverede parter. Turneringsplanen laves og cleares med klubbernes
sekretariater. Det er hjemmeholdene der efterfølgende reserverer starttider
til de enkelte matcher. Turneringsplaner udsendes til klubberne i passende
antal.
På sportsudvalgets hjemmeside findes standard kampskema der kan udskrives.
Hjemmeklubben, udfylder umiddelbart efter kampens afslutning skemaet på
hjemmesiden og sender dette. Kampresultatet skal indtastes via hjemmesiden
og det bliver den eneste registrering. Der skal altså ikke sendes noget med
papirpost. Det indskærpes at udvise respekt for turneringen og de
startbookinger der foretages, så holdturneringen ikke spærrer for andre
spillere ved aflysning eller flytning af kampe. |